Pyhhhh, så fik vi endelig vished.
Så kom dagen - selvom dyrlægen fremskønne dag og tid, men så kunne jeg få vished.
En dags kortere ventetid - men er det godt eller skidt.
Det var med nerverne udenpå tøjet, for da Inja kom på vægten, vejede hun det samme som for en 1 uge og 2 dage siden - 31,8 kg, men..... den lille dame har næsten heller ikke spist hendes morgenmad siden før påske + har sovet rigtig meget, så et eller andet sted, giver det mening, at Inja ikke har taget på i vægt.
Endelig blev vi kaldt ind til dyrlæge Lars og scanningen gik i gang og............ Men tankerne meldte sig: Hvad nu, har alle signaler fra Inja været flalske, har mine formodninger været indbildninger?
Stor var glæden at scanneren kørte hen over hendes mave - der var gevinst med det samme og dyrlægen talte og talte, skiftede scannerhoved og scannede igen og kom hele 4 gange til det samme resultat.
Man skal dog huske på, at en scanning godt kan snyde, men vi håber, at dyrlægen talte rigtig.
Jeg er bare så glad og stolt.
Nu skal vi så bare igennem en ny ventetid - ventetiden til fødslen i maj - for at se fordelingen af hanner og tæver.