3. juli 2018

2018.07.01 Var der nogle der sagde hurtighed???

Nu kan man faktisk ikke snyde hvalpene mere - vil man en af en låge, så er de der, skynder man sig så hen til den anden låge, så er de allerede der og det samme gør sig gældende, når man er inde i hvalpegården og vil ud - man skal have det lange ben foran og så er hvalpene alligevel lige i hælene på en.
Men det er dejligt at se, at de kan komme så hurtigt rundt, har den balance i kroppen, som skal til at komme udenom diverse forhindringer i højt tempo.
Men ellers trives de, tager fint på i vægt, men alligevel er de fint slanke, lige med undtagelse af en - ved ikke lige hvorfor hvalpefedtet bliver hængende der, men sådan er det jo også for vi 2-benede.
De elsker at lege med deres storebror, Mjukuu. Også selv om han nogle gange kan være en smule voldsom, men de tager det som det kommer og bliver det for vildt, bliver Mjukuu selvfølgelig stoppet af os, men hvalpene er også gode til selv at sige fra eller trække dem tilbage og så komme igen, når legen er mere på deres præmisser.