I week-enden måtte vi desværre sige farvel til lille Grå - eller lille fighter, som jeg havde døbt ham.
Lille Fighter kom til verden ved kejsersnit i tirsdags og allerede der var han lidt svær at på gang i, men han kom sig og kunne hyle/skrige mega højt, sprællede med benene og ville ikke holdes og da han kom ned i kassen til hans to søskende, forsøgte han at komme op af kassen.
I løbet af det næste halve døgn begyndte det desværre at gå tilbage med ham og han blev gradvis svagere, men hverken Inja ikke jeg gav op.
Han fik mad hver 2. time med en lille sprøjte og Inja gjorde ham ren og var der i det hele taget for ham.
Fredag fik jeg et lille håb, efter at have talt med dyrlægen - han mente, at når Inja stadig var der for ham, så sendte han de rigtige signaler til hans mor, ellers ville hun afskrive ham og koncentrere sig om de andre hvalpe og om aften ved vejning kunne jeg også konstatere, at han havde taget på i vægt, hvilket også var et punkt dyrlægen nævnte var vigtigt, hvis vi skulle have held med at beholde ham.
Inja-musen flyttede ham hele tiden med sig - var hun på hendes pude udenfor hvalpekassen tog hun med med og når hun gik ind i hvalpekassen igen tog hun ham igen med.
Den sidste nat mente Inja, at han skulle være mellem hende og mig på madrassen og sådan blev det og det var også her han sov ind.
RIP lille fighter - du kæmpe, men tabte. Men den tid du var hos, kom vi til at elske dig.
